Nu fik jeg da også teaset lidt, at vi havde det sjovt med tjeneren, lidt længere oppe.
Og både den mandlige og kvindelige tjener var super søde og friske.
Da vi ankom, sagde vi, at vi havde bestilt bord; han spurgte så, om det var til Anne, hvorefter jeg svarede, nej, til Rasmus.
Da vi så gik mod bordet, vendte han sig mod kvinden i vores selskab og spurgte, om hun var Rasmus, som lidt sjov.
Han holdt den hyggelige tone gennem hele måltidet, og vi stak lidt til hinanden, når vi bestilte eller havde anden kontakt med personalet.
Jeg nævnte i min anmeldelse af sovsen, hvordan der blev taget lidt pis på det hele, da jeg ikke tror, han fik et svar fra køkkenet.
Alt i alt var det en rigtig god service, og det er helt klart værd at svinge forbi Nyhavnskroen, både for at få tarteletter, stegt flæsk, hyggelige omgivelser og en god aften i godt selskab.
Om det så er en turistfælde, må du selv vurdere, men vi hyggede os i fælden og legede turister for en aften.
Og anmeldelsen her er så postkortet, vi kan sende hjem til familien.