2.7

★★☆☆☆

Flæsk 2.5

Kartofler 3.0

Sovs 2.0

Tilbehør 3.0

Nyhavns Færgekro

Item: Nyhavns Færgekro
Rating: 2.65
Author: admin

Dato for anmeldelse 25. marts 2026

Ad libitum

Ad libitum: 175 DKK

Servering: Torsdag

Services: Dine-in

Portionsstørrelse: Ad libitum

Flæsketype: Saltet

Lokation Se alle restauranter på kort →

Har du også prøvet Nyhavns Færgekro?

Din mening om Nyhavns Færgekro betyder noget! Del din oplevelse og hjælp andre med at finde det perfekte stegt flæsk.

Vær den første bruger til at dele din oplevelse!

Skriv din anmeldelse

Bliv en del af fællesskabet

Opret en gratis bruger og få adgang til eksklusive funktioner

Gem dine anmeldelser Alle dine anmeldelser samles på én profil

Din personlige topliste Se dine favoritrestauranter baseret på dine vurderinger

Besøgsliste Gem restauranter du vil besøge til senere

Dit personlige kort Se alle dine besøgte restauranter på ét kort

Samlet vurdering *

☆ ☆ ☆ ☆ ☆

0.0

Detaljerede vurderinger

Flæsk

☆ ☆ ☆ ☆ ☆

Kartofler

☆ ☆ ☆ ☆ ☆

Sovs

☆ ☆ ☆ ☆ ☆

Tilbehør

☆ ☆ ☆ ☆ ☆

Din anmeldelse

Fordele (valgfrit)

Ulemper (valgfrit)

Tilføj billeder (valgfrit)

Upload billeder af din mad. Max 5 billeder, maks 5MB per billede.

Ved at uploade billeder bekræfter du at:

Du har rettighederne til at dele billederne
Billederne er taget af dig selv eller du har tilladelse til at bruge dem
Du giver stegtflaesk.dk ret til at vise, dele og bruge billederne i forbindelse med anmeldelser og markedsføring
Billederne ikke indeholder stødende eller upassende indhold

Generelle billeder

Klik for at uploade eller træk fil her

SVG, PNG, JPG (MAX. 800x400px)

Eller tilføj billeder til specifikke kategorier:

Flæsk

Kartofler

Sovs

Tilbehør

Introduktion

Krydset var sat, og stemmesedlen lå trygt nede i valgurnen.

Når man har gjort sin borgerpligt, er der i min bog kun én rigtig måde at runde dagen af på – og det er heldigvis præcis den samme måde, som tusindvis af andre danskere gør det på.

Vi skulle selvfølgelig have en ordentlig omgang klassisk valgflæsk med gode danske kartofler, bølger af tyk persillesovs og hele svineriet!

Gennem hele valgkampen har vi knoklet bag tasterne for at samle en stor oversigt over kroer og restauranter i det ganske danske land, der diskede op med valgflæsk på selve dagen. Målet var at give jer alle sammen det bedste overblik, så ingen behøvede at gå glip af de sprøde, saltede skiver.

For vores egen del faldt valget på Nyhavns Færgekro, og allerede da vi trådte ind i varmen, ramte den der fuldstændig vidunderlige duft af stegt flæsk os.

Det var tydeligt, at vi ikke var de eneste, der havde fået den geniale idé – kroen var stuvende fuld, og stemningen summede af forventning og ægte hygge.

(Lige en lille vigtig detalje for kendere: Der er altså tale om Nyhavns Færgekro og ikke Nyhavnskroen lidt længere nede ad gaden, som vi jo allerede har anmeldt tidligere).

Men nu til det, det hele handler om: Kunne Færgekroen overhovedet levere varen, når sulten og trangen til Danmarks ubestridte nationalret meldte sig?

Læs med herunder, hvor vi for alvor går i flæsket på oplevelsen.

Og I kan være helt rolige – jeg lover, at der ikke går rød og blå stue i den herinde. Valgflæsket har fået rigeligt med politisk taletid på det seneste, så i denne anmeldelse bruger vi udelukkende vores stemme på at vurdere, om maden var turen værd.

Flæsk

2.5

★★☆☆☆

Som altid kaster vi os direkte over bordets absolutte hovedperson og ubestridte konge: Det stegte flæsk, som her blev kørt ud efter det gode gamle ad libitum-princip, hvor man (i teorien) bare kan spise løs til knapperne springer.

Selve anretningen var der tænkt over; flæsket kom ind på sin helt egen tallerken sammen med et par dejligt syrlige syltede agurker til at bryde fedmen, mens resten af tilbehøret stod lunt og godt i skåle ved siden af.

Det er et klart plus i min bog, for så undgår man, at kødet ligger og bliver blødt og trist i sovsen inden man overhovedet er kommet i gang.

Men her hører roserne desværre også midlertidigt op.

Hvis vi skal tage fat i den største skuffelse ved kødet, så var det simpelthen den enormt svingende kvalitet, der ramte bordet.

At gribe ud efter et stykke flæsk mindede lidt for meget om et lotteri.

Nogle af skiverne havde fået alt, alt for længe på panden og var endt som knastørre, kedelige brædder uden skyggen af saftighed.

I den stik modsatte grøft lå der stykker, som mildest talt var under-tilberedte – de manglede det helt afgørende, sprøde knæk, og de var i stedet udstyret med alt for store bræmmer af ubehageligt, blævrende fedt, som vi simpelthen var nødt til at pille fra og lade ligge på kanten af tallerkenen.

Man sad lidt med følelsen af, at køkkenet var presset, og at stegningen bar præg af hastværk i stedet for håndværk.

Nogle stykker røg tydeligvis for tidligt af, mens andre blev glemt.

Det er drønærgerligt, for indimellem de brankede og slatne skiver gemte der sig faktisk et par rigtig udmærkede stykker, hvor både kødkvalitet og stegeskorpe sad lige i skabet.

Det beviser jo, at de godt kan finde ud af det ude bagved, men når standarden svinger så voldsomt fra bid til bid på den samme tallerken, så ryger en stor del af fornøjelsen altså desværre.

Kartofler

3.0

★★★☆☆

Vi kommer selvfølgelig ikke uden om kartoflerne – for hvad er en god omgang flæsk egentlig uden sin trofaste, runde makker?

De ankom lune og indbydende ved siden af kødet, serveret i præcis sådan en klassisk, rustik metalskål, som man kender fra de rigtig gode, gamle danske kroer.

Det skruer altid lige forventningerne et tak i vejret!

Her havde Færgekroen dog valgt at gå en lidt anden vej end den helt traditionelle. I stedet for de klassiske, hvide kogte kartofler, som vi oftest forbinder med retten, fik vi serveret små, fine kartofler med skræl, der havde fået en tur i ovnen.

Det var lidt af et sats, men lad mig bare slå fast: Overordnet set fungerede det faktisk glimrende.

Langt de fleste af kartoflerne var rigtig lækre, bløde og møre indeni med en dejlig fyldig smag, som spillede overraskende godt sammen med det salte flæsk.

Men ingen rose uden torne.

Der var desværre en lille ridse i lakken, for indimellem stødte gaffelen på et par kartofler, der var decideret seje at komme igennem.

Det virkede ærlig talt lidt som om, de lige havde fået en tur for meget i opvarmningen eller havde stået og ventet lidt for længe under en varmelampe.

Det gav dem sådan en ærgerlig, gummiagtig overflade, der gjorde dem svære at skære i og endnu mere besværlige at tygge.

Det er synd, for det fjerner lidt af hyggen. Men ret skal være ret – det var heldigvis kun et lille mindretal af kartoflerne, der var ramt af den skæbne, så det stjal ikke hele billedet.

Til gengæld var der absolut intet at udsætte på mængderne!

Vi fik en god, solid og gavmild portion til at starte på. Og da vi med julelys i øjnene bad om en genopfyldning af flæsket, fulgte der helt automatisk og uden problemer en frisk, varm skål kartofler med til bordet. Præcis sådan som god, dansk krostemning skal være.

Sovs

2.0

★★☆☆☆

Ingen stegt flæsk uden den helt afgørende, flydende kærlighed: Persillesovsen! Især på sådan en vigtig dag for det danske demokrati, hvor selveste valgflæsket står øverst på menuen, er sovsen simpelthen det magiske bindemiddel, der skal få hele molevitten til at gå op i en højere enhed.

Når vi kigger på mængderne, var der heldigvis absolut intet fedteri at spore – og stor tak for det!

Vi startede stærkt ud med hele to dejligt fyldte sovseskåle på bordet til første runde, og da vi senere bad om en genopfyldning af flæsket, fulgte der prompte en frisk skål lunt sovs med.

Det er lige præcis den slags gavmildhed, man krydser fingre for, når man sætter sig til rette på en kro. Man skal ikke sidde og rationere sine dyppelse.

Men så kommer vi til selve smagen, og her må jeg desværre være ærlig.

Jo, jo, sovsen blev da spist, bevares – men det var godt nok ikke en kulinarisk oplevelse, man ringer hjem til mor for at fortælle om.

Problemet var simpelthen, at den fuldstændig manglede det, den egentlig er opkaldt efter, nemlig smagen af frisk persille.

De grønne urter var der rent visuelt, men på tungen glimrede de ved deres fravær.

Samtidig var sovsen saltet så enormt forsigtigt, at den endte med at fremstå utroligt neutral og en anelse flad i udtrykket.

Den fungerede i bund og grund bare som et lunt og vådt element, der sørgede for, at kødet og kartoflerne gled lettere ned.

Det var til husbehov, og den løste sin praktiske opgave på tallerkenen, men vi savnede i den grad den dybe, karakteristiske smag og ægte krostemning, som en ordentlig opbagt persillesovs burde have.

Tilbehør

3.0

★★★☆☆

Når man sidder over for et bjerg af saltet og fedt flæsk, så kalder smagsløgene i den grad på et friskt og syrligt modspil.

Som vi allerede har løftet sløret for, havde Nyhavns Færgekro her valgt at gå med syltede agurker som det sure indslag på tallerkenen.

Helt personligt banker mit hjerte nok en anelse mere for de gode, gammeldags syltede rødbeder – det er ligesom det, jeg er vokset op med, når mormor serverede flæsk.

Men uanset hvad man hælder mest til, er det bare drønvigtigt og et kæmpe plus, at der overhovedet bliver serveret noget surt til at bryde den tunge og fede mad, så man ikke kører helt fast.

Og de her syltede agurker gjorde faktisk et rigtig fornuftigt stykke arbejde!

De havde en dejlig, hjemmelavet smag, der rent balanceringsmæssigt lænede sig en lille smule mere over i det sure end det søde.

Det var dog slet ikke en dårlig ting, tværtimod. Den markante syre fungerede nemlig helt perfekt til at rense mundvigen og skære igennem fedtet fra kødet, før man tog næste bid.

Mængden var der bestemt heller intet at sætte en finger på.

Vi lagde ud med en rigtig pæn portion, der rakte fint til den første indflyvning.

Og prikken over i’et var, at da tjeneren kom ned til bordet med vores ekstra runde stegt flæsk, fulgte der helt af sig selv en lille, frisk opfyldning af de syltede agurker med. Det er lige præcis den slags opmærksomhed på tilbehøret, der gør, at man føler sig godt passet på som gæst.

Dessert

Som de uforbederlige sukkergrise vi nu engang er – eller måske bare fordi det nærmest er fysisk umuligt for os at sige nej tak til en rigtig Gammeldaws Æblekage – så måtte vi selvfølgelig have dessert.

Efter sådan en solid omgang flæsk bød muligheden sig for lige at sætte det absolutte punktum for måltidet og få lidt sødt til at falde til ro på.

Men her løb vi ind i aftenens måske største overraskelse, nemlig ventetiden.

Der gik simpelthen uforståeligt lang tid, før desserten fandt vej ned til vores bord.

Bevares, vi har fuld forståelse for, at der var tryk på kedlerne og stuvende fuldt i restauranten på sådan en valgaften, men ventetiden hang slet ikke sammen med det, vi fik serveret.

Da æblekagen endelig landede foran os, afslørede den første skefuld nemlig den barske sandhed: Den var lavet i rigtig god tid i forvejen og havde stået færdigsamlet på køl længe.

Det kunne mærkes tydeligt på makronerne nede i bunden.

De var blevet helt bløde, svampede og smattede ud.

Enhver, der elsker mormors æblekage, ved jo, at makronerne skal have det der uimodståelige, sprøde knas, som de kun bevarer, hvis desserten bliver anrettet på selve bestillingen.

Det var lidt af en flad fornemmelse.

For at rose dem lidt, så var selve æblegrøden faktisk rigtig fin.

Der var gode, store klumper af æble i, hvilket reddede en del af æren og gav et tydeligt bevis på, at den i det mindste var hjemmelavet fra bunden og ikke bare hældt ud af en stor plastikspand.

Men når man kigger på bundlinjen og ser, at de tager 95 kroner for herligheden, så falder kæden desværre af.

Til den pris forventer man som betalende gæst en frisk anretning, hvor knaset er bevaret, og de bløde makroner gjorde simpelthen, at den ikke var pengene værd.

Service

Inden vi runder helt af og tæller pointene sammen, skal vi selvfølgelig lige omkring den betjening og service, vi mødte på Nyhavns Færgekro.

Vi har allerede snittet emnet lidt, men lad os dykke et spadestik dybere.

Vi var blevet bænket ved et bord lige midt i restauranten.

Det betød desværre, at vi sad lige i skudlinjen for en del træk fra hoveddøren, hver gang nye, forventningsfulde gæster trådte ind i varmen.

Men ærlig talt, med den placering i hjertet af de gamle bygninger i Nyhavn, tror jeg næsten ikke, man kunne undgå den træk, uanset hvor i lokalet man havde slået sig ned.

Det overlever man nok.

Vores bord blev passet af en super sød og utroligt imødekommende tjener.

Han talte udelukkende engelsk, hvilket man jo et eller andet sted har fuld forståelse for – især når man tænker på, hvor mange tusinde turister der dagligt slentrer forbi ude på brostenene.

Men lad mig være helt ærlig: Når man sidder der på en mærkedag og bestiller noget så ærkedansk og traditionsrigt som stegt flæsk med persillesovs og en rigtig gammeldaws æblekage, så skurrer det altså en anelse.

Der ryger simpelthen en lille flig af den ægte, lune krostemning, når man ikke kan udveksle en kæk, dansk bemærkning med tjeneren om maden. Der mangler lige det der sidste prik over i’et for at gøre oplevelsen helt autentisk.

Når det er sagt, så var både han og de andre ansatte, vi var i kontakt med, utroligt venlige.

Men som vi har været inde på, så løb de simpelthen stærkere, end skoene kunne holde til.

Der var stuvende fuldt, og travlheden kastede en del ventetid af sig. Det gik ikke kun ud over desserten, men vi sad også lidt for længe og kiggede på tomme tallerkener, da vi ventede på opfyldningen af flæsket.

Og da vi undervejs bestilte en anden runde drikkevarer for at få skyllet de salte herligheder ordentligt ned, gik det helt i glemmebogen i farten.

Vi måtte til sidst selv række hånden i vejret og prikke til tjeneren igen for at få læsket ganen.

Det er selvfølgelig menneskeligt at fejle på en travl aften, men det trækker altid lidt ned, når man selv skal agere påmindelse.

Og nu vi er ved drikkevarerne… Her mærkede man for alvor, at vi sad midt i turist-Danmark nummer ét.

Man skal lige sluge spyttet en ekstra gang, når regningen lyder på hele 50 kroner for en lille sodavand på 0,25 liter.

Det er nogle hidsige turistpriser, de kører med derinde, og det føles unægtelig som en pebret fornøjelse for en helt almindelig tår cola!

Afsluttende Bemærkninger

Den endelige dom: En svingende omgang valgflæsk til turistpriser

Så er det blevet tid til at gøre boet op efter vores valgaften på Nyhavns Færgekro.

Når man tager temperaturen på hele oplevelsen, må vi desværre konkludere, at det endte som en lidt blandet fornøjelse.

Der er ingen tvivl om, at de kan skabe rammerne for ægte hygge nede i de gamle lokaler, og personalet var utroligt smilende og imødekommende, selvom de løb stærkere end sveden piblede.

Vi nød idéen med de ovnstegte kartofler, og det var et kæmpe plus, at kødet blev serveret separat fra tilbehøret, så det ikke lå og blev blødt i sovsen.

Men når man slår sig op på at servere Danmarks nationalret på en aften, hvor tusindvis af danskere har glædet sig til netop dét måltid, så skal håndværket altså sidde mere i skabet.

Man skal ikke spille lotteri med sit flæsk, hvor halvdelen er enten knastørt eller slattent.

Læg dertil en persillesovs, der fuldstændig havde glemt, at den skulle smage af persille, og en æblekage med bløde makroner, der havde stået og samlet sig lidt for længe i køleskabet.

Når man samtidig skal slippe 50 kroner for en lille tår sodavand og 95 kroner for en færdiglavet dessert, så begynder turistpriserne for alvor at kradse i pungen.

Det trækker helhedsindtrykket ned, for selvom hyggen var der, stod kvaliteten på tallerkenen ikke helt mål med prisen.

Kort og godt om oplevelsen:

Det trak op:

Gode kartofler: Modigt og velsmagende valg med ovnstegte kartofler frem for de traditionelle kogte.
Anretningen: Flæsket blev serveret på sin egen tallerken – et simpelt, men genialt træk.
God syre: De syltede agurker gav et dejligt, friskt modspil til den tunge mad.
Smilende betjening: Sød og venlig tjener, på trods af massiv travlhed (selvom det foregik på engelsk).

Det trak ned:

Flæskelotteri: Alt for svingende kvalitet på kødet – fra brændt til under-tilberedt og fedtet.
Kønsløs sovs: Persillesovsen bandt retten sammen, men manglede både salt og smagen af urter.
Træt dessert: Æblekagen var lavet i for lang tid i forvejen, hvilket gav triste, smattede makroner.
Priser og ventetid: Glemsomhed ved bordet og hidsige turistpriser på drikkevarer (50 kr. for 0,25 l. cola).

Karakter: Vi lander på 3 ud af 6 sprøde flæskesvær. Det var et hyggeligt måltid til husbehov, men Færgekroen ramte desværre ikke den rene krostemning rent gastronomisk denne aften.

Videoer