Restaurant Sankt Jørgen (Hotel Eyde)
4.4
Flæsk 5.0
Kartofler 3.5
Sovs 4.5
Tilbehør 4.5

Restaurant Sankt Jørgen (Hotel Eyde)

Dato for anmeldelse
Enkeltportion: 225 DKK
Services: Dine-in
Portionsstørrelse: Medium
Kødkvalitet: ★★★★★
Tilberedning: Ovnstegt
Flæsketype: Saltet

Har du også prøvet Restaurant Sankt Jørgen (Hotel Eyde)?

Din mening om Restaurant Sankt Jørgen (Hotel Eyde) betyder noget! Del din oplevelse og hjælp andre med at finde det perfekte stegt flæsk.

Vær den første bruger til at dele din oplevelse!
Serveringen hos Restaurant Sankt Jørgen

Introduktion

På en lidt kølig tirsdag aften i maj stod menuen på intet mindre end den ultimative danske hyggemad: Stegt flæsk med persillesovs.

Jeg var taget en tur til Herning for at besøge en god ven, og vi var hurtigt rørende enige om, at vi skulle ud og have Danmarks ubestridte nationalret.

Herning er måske ikke ligefrem verdens navle, når det kommer til udbuddet af restauranter, der decideret skilter med stegt flæsk på menukortet.

Faktisk kunne vi kun opsnuse ét eneste sted i byen, der tilbød det fast på menuen, nemlig Restaurant Sankt Jørgen, som holder til på det hæderkronede Hotel Eyde.

Når udvalget i en by er så smalt, kunne man måske nemt fristes til at tro, at man bare må tage til takke med det, der nu engang er, og skrue lidt ned for forventningerne.

Men hold nu op, hvor ville det være at gøre Restaurant Sankt Jørgen uret!

Selvom restauranten var lidt til den stille side og halvtom, da vi ankom, følte vi os bestemt ikke alene.

Lige i nærheden sad der nemlig et utroligt hyggeligt ældre ægtepar, som var mødt op i præcis samme ærinde som os.

Vi faldt hurtigt i snak med dem, og der blev udvekslet store forventninger til sprødheden og smågrinet lidt af den forestående madkoma og de herligheder, vi alle sammen snart skulle sætte tænderne i.

Det er præcis den slags hjertevarme, der hører sig til, når der står flæsk på programmet.

Så hvis din mave allerede er begyndt at rumle, og nysgerrigheden er vakt, så synes jeg bare, du skal få sat kaffen over, smække benene op og læse med her.

Nu dykker vi nemlig helt ned i persillesovsen (Og løgsovsen) og ser på, hvordan Restaurant Sankt Jørgen håndterede aftenens flæskegilde – og selvfølgelig får du vores helt ærlige dom over måltidet.

Forret

En uventet og kærkommen appetizer

Selvom vores mission var soleklar helt fra det øjeblik, vi satte os til rette i stolene, og bestillingen af aftenens hovedattraktion faldt prompte, blev vi alligevel forkælet fra start.

Inden flæsket overhovedet kom i nærheden af bordet, fik vi nemlig serveret et par lækre, hjemmebagte brød med smør til at sætte gang i appetitten.

Man kunne næsten kalde det for en lille uventet forret eller en kærkommen appetizer, mens vi ventede.

Og lad mig bare sige det ligeud: Hold nu op, hvor var det et fantastisk stykke bagværk!

Det ramte den helt perfekte balance.

Krummen var uimodståeligt blød og luftig – den havde simpelthen den helt rette fluff – mens skorpen var udstyret med et utroligt sprødt knæk.

Faktisk mindede skorpen allermest om kanten på en ægte italiensk pizza, der lige var blevet trukket rygende varm ud af en autentisk brændeovn.

Vores lille brød-intermezzo gik bestemt heller ikke ubemærket hen i lokalet.

Ved nabobordet kunne vi næsten mærke, hvordan luften summede af ren og skær misundelse over vores velsmagende start på måltidet.

De havde nemlig ikke fået serveret det hjemmebagte brød – højst sandsynligt fordi de allerede havde kastet sig over en af de egentlige forretter fra menukortet.

Men for os var dette lune brød med smør den absolut perfekte optakt til det flæskegilde, der ventede forude.

Kødet hos Restaurant Sankt Jørgen

Flæsk

5.0

Hovedattraktionen: Et fuldendt flæskegilde

Og hvilket gilde det endte med at blive!

Selvom menuen ikke stod på det klassiske “stegt flæsk ad libitum”, var portionen så generøs, at vi nærmest kunne trille hele vejen hjem fra Hotel Eyde bagefter.

Tallerkenen, der blev serveret for os, præsenterede en rigtig fin og mættende anretning.

Det første, der for alvor fangede opmærksomheden, var de usædvanligt tykke skiver flæsk.

Selvom kødet på billedet måske kan fremstå en anelse tørt, så lad dig ikke snyde – virkeligheden var en helt, helt anden.

Kødet var utroligt saftigt og smeltende mørt.

Det skinnede tydeligt igennem, at der var brugt råvarer af en meget høj kvalitet, og at kokken i køkkenet i den grad forstod det ædle håndværk, det er at stege flæsk.

Den helt store udfordring med flæsk i denne tykkelse er oftest, at fedtet ikke bliver stegt tilstrækkeligt af, hvilket kan give en lidt klæg og ubehagelig oplevelse.

Men her sad tilberedningen lige i skabet!

Fedtet var smeltet perfekt af, hvilket efterlod et stykke kød, der var magtfuldt, formidabelt mørt og udstyret med fantastisk sprøde svær.

Hvis der skal sættes en enkelt lille finger på værket, så havde sværene på min portion fået en lille tand for meget.

Selvom den vigtige sprødhed var fuldt ud bevaret, efterlod det en let brændt bismag.

Denne lille skønhedsfejl blev dog hurtigt og fuldstændigt opvejet af kødets overvældende saftighed og generelle mørhed.

Portionen var kort sagt perfekt afstemt; der var rigeligt med kød, og vi var simpelthen så mætte, at vi umuligt kunne have klemt en eneste skive mere ned, selv hvis muligheden havde budt sig.

Kartoflerne hos Restaurant Sankt Jørgen

Kartofler

3.5

Birollen i kulissen: Kartoflerne

Enhver stor hovedrolle har som bekendt brug for en stærk birolle, der står klar i kulissen til at bakke op og fuldende oplevelsen.

Hos Restaurant Sankt Jørgen bestod dette vigtige modspil naturligvis af de klassiske, kogte kartofler, der er uundværlige til stegt flæsk.

Selvom kartoflerne overordnet set var udmærkede, var det desværre her, vi fandt det element, der trak den samlede oplevelse af måltidet en anelse ned.

Udfordringen bestod primært i en uensartet tilberedning.

Nogle af de kartofler, jeg fik serveret på min tallerken, havde en let melet konsistens og fremstod en tand underkogte, hvilket gav dem lidt for meget ufrivilligt bid.

Andre i samme portion var derimod til den tørre side og havde en tendens til nærmest at falde fra hinanden, så snart gaflen ramte dem.

Det var oprigtigt ærgerligt, at tilbehøret haltede en smule, når nu kødet var af så uovertruffen høj kvalitet, som det var tilfældet.

Med så formidabelt flæsk på tallerkenen kunne man kun have ønsket sig, at kartoflerne havde fulgt med helt op på det samme høje niveau, så de i fællesskab kunne have løftet måltidet til perfektion.

Sovs

Sovs

4.5

Den livsvigtige brobygger: Sovsen i to akter

I ethvert veludført teaterstykke er der brug for den gæve ridder, der for alvor bygger bro mellem hovedrollen og birollen.

Når vi taler om stegt flæsk, er denne uundværlige mægler på tallerkenen naturligvis den hvide sovs.

Men hos Restaurant Sankt Jørgen fulgte manuskriptet ikke helt den sædvanlige, konservative drejebog.

Normalt er vi jo udelukkende vant til den klassiske persillesovs – og bevares, den var der skam også – men her bød menukortet pludselig på et vaskeægte plottwist: Man kunne vælge mellem persillesovs eller løgsovs.

Om det er en særlig midtjysk Herning-tradition, eller blot en kok med en stor forkærlighed for alternative fortolkninger af den opbagte sovs, skal være usagt.

Vi greb i hvert fald chancen og bestilte naturligvis en af hver. When in Herning, som man jo siger!

Første akt: En sand fornøjelse Den første portion persillesovs sad lige i skabet.

Den var utrolig smagfuld, forkælede smagsløgene med en dyb og intens smag af persille og havde præcis den rigtige, cremede konsistens, der klæber sig smukt til kartoflerne.

Løgsovsen var ligeledes en særdeles positiv oplevelse; den smagte ganske enkelt fremragende, og det lette bid fra løgene tilføjede en spændende tekstur til retten.

Det brød måske nok en anelse med den klassiske, romantiske forestilling om, hvordan stegt flæsk skal serveres, men rent gastronomisk fungerede det overraskende godt.

Anden akt: Et ærgerligt fald i niveau Selvom måltidet som tidligere nævnt ikke var ad libitum, scorede betjeningen store point, da tjeneren uopfordret kom ned til bordet og tilbød en ekstra omgang sovs.

Som de sovs-entusiaster vi nu engang er, takkede vi grådigt ja til endnu en kande persillesovs.

Desværre viste anden akt af sovse-serveringen sig at være en decideret skuffelse i forhold til den flotte start.

Den anden portion levede slet ikke op til kvaliteten fra den første kande.

Konsistensen var pludselig blevet markant mere tynd og flydende, der var sparet gevaldigt på det grønne drys, og som en uundgåelig konsekvens heraf, manglede den fuldstændig den dybde og persillesmag, vi lige var blevet så begejstrede for.

Det var en ærgerlig afslutning på sovse-oplevelsen, at køkkenet ikke formåede at holde niveauet stabilt hele vejen igennem.

Tilbehør

4.5

Prikken over i’et: De hjemmesyltede rødbeder

Som et uundværligt tilbehør til ethvert veltilberedt måltid med stegt flæsk hører der sig naturligvis rødbeder til, og på dette punkt skuffede Restaurant Sankt Jørgen bestemt heller ikke.

Sammen med hovedretten fik vi serveret en lille, fin glasskål fyldt med mørkerøde, hjemmesyltede rødbeder, der visuelt lyste op på bordet.

Til mit helt store held – og min medspisers tab – viste det sig, at min ven overhovedet ikke er fan af rødbeder.

Det betød ganske enkelt, at der var dobbelt op på de syltede skiver til mig!

Det er en bonus, man absolut ikke takker nej til, især ikke når kvaliteten er i top.

Og topkvalitet, det var der i den grad tale om.

Rødbederne smagte ganske enkelt dejligt og bidrog med den helt perfekte balance til den tunge og salte ret.

De besad præcis det rette, sprøde bid, man forventer af en god, traditionel syltning.

Smagsmæssigt ramte de fuldstændig plet med en enormt harmonisk kombination af dyb sødme og en forfriskende syrlighed, der elegant brød igennem kødets fedme.

Det var ikke et sekund til at tage fejl af, at der var tale om ægte hjemmesylt.

Det var tydeligt at se og smage, at køkkenet havde lagt tid og kærlighed i tilberedningen, og at der for alvor var kræset for både smagsnuancerne og den overordnede kvalitet af råvaren.

Disse rødbeder var kort sagt det helt perfekte, friske modspil til aftenens flæskegilde.

Dessert

En sød afslutning: Desserter med flammer og marcipan

Hvis vores maver nu havde haft en kapacitet, der kunne matche hundene med øjne så store som thekopper eller møllehjul fra H.C. Andersens Fyrtøjet, så kunne vi utvivlsomt have fundet på at bestille samtlige desserter fra menukortet.

Men realiteten var en ganske anden.

Med maver, der allerede var fyldt til bristepunktet af flæsk, og en bankkonto, der endnu ikke havde nydt godt af en lottogevinst i denne uge, besluttede vi os i stedet for at dele to desserter for at sætte et værdigt punktum for aftenen.

Valget faldt på et stykke traditionel, hjemmebagt kransekage og en klassisk Baked Alaska.

Sidstnævnte bød på lidt ekstra underholdning, da den blev flamberet direkte ved bordet.

Vores tjener virkede dog ikke helt tryg ved situationen og lignede en, der ikke havde den store lyst til at lege med ild lige foreløbigt igen.

På trods af den lidt forsigtige flambering, var resultatet yderst vellykket.

Begge desserter smagte ganske enkelt dejligt og levede fuldt ud op til resten af måltidets høje standard.

Faktisk var de så gode, at de fungerede som den ultimative prik over i’et – og havde maverne ikke allerede været i undtagelsestilstand, kunne man seriøst have overvejet at booke et værelse på Hotel Eyde til en velfortjent morfar, inden turen atter gik hjemad.

Service

Service: Hjerterum og en lind strøm af tjenere

Inden vi for alvor når til bunds i anmeldelsen og fælder den endelige dom, skal vi naturligvis også lige runde den betjening, vi oplevede hos Restaurant Sankt Jørgen.

Lige fra det sekund, vi trådte ind ad døren, blev vi taget imod med åbne arme af et utroligt imødekommende personale.

De var ikke bare venlige, men decideret hyggelige at snakke med, og de var dygtige til at være opmærksomme på vores behov under hele besøget.

En lidt pudsig detalje ved aftenen var dog, at vi nåede at have direkte kontakt med hele 4-5 forskellige tjenere.

Det er alligevel en kende usædvanligt, især når man tænker på, at man på de fleste restauranter oftest har sin egen, faste tjener tilknyttet bordet fra start til slut.

Her oplevede vi i stedet, at der med jævne mellemrum pludselig stod et helt nyt ansigt klar til at servicere os.

Men selvom der var lidt svingdør i tjenerstaben ved vores bord, så ændrede det absolut intet på det høje serviceniveau.

De var alle som én utroligt søde, nærværende og yderst opmærksomme på, at vi ikke manglede noget.

Som jeg også fremhævede tidligere, var det jo netop på en af tjenernes helt eget, proaktive initiativ, at vi blev tilbudt den ekstra kande sovs.

Det vidner om et overskud og en gæstfrihed, der gør, at man hurtigt føler sig utroligt godt tilpas.

Afsluttende Bemærkninger

Den endelige dom: Et herningensisk flæskegilde med få skønhedsfejl

Når vi samler trådene og ser tilbage på aftenens samlede oplevelse hos Restaurant Sankt Jørgen, står det lysende klart, at Herning i den grad kan være med, når det gælder hyldesten af Danmarks nationalret.

At udvalget af “flæske-restauranter” i byen er smalt, betyder heldigvis ikke, at man skal gå på kompromis med den gode smag eller hyggen.

For at skabe et klart overblik over aftenens måltid, kan oplevelsen deles op i følgende højdepunkter og forbedringspunkter:

Hvad der fungerede til topkarakter:

  • Kødet: De usædvanligt tykke, saftige og enormt møre skiver flæsk med perfekt afsmeltet fedt var en sand fornøjelse, der tydeligt beviste, at køkkenet arbejder med gode råvarer.

  • Indramningen af måltidet: Det fantastiske, luftige og sprøde brød i starten og de velsmagende desserter (med indlagt ildshow) i slutningen løftede helhedsoplevelsen markant.

  • De hjemmesyltede rødbeder: Et klassisk håndværk udført til UG med den helt rigtige balance mellem sødme, syre og bid.

  • Servicen: Varm, imødekommende og dejligt proaktiv – selvom tjener-udskiftningen ved bordet til tider mindede lidt om en svingdør.

Hvad der trak den samlede oplevelse ned:

  • Kartoflerne: Den uensartede kogning, der resulterede i både let underkogte og tørre/udkogte kartofler, var den største skuffelse og matchede desværre ikke kødets høje niveau.

  • Sovsen i anden akt: At persillesovsen mistede både sin gode tykkelse, persillemængde og smag i den ekstra portion, var et ærgerligt fald i niveau, specielt når første portion sad lige i skabet (og løgsovsen var et friskt pust).

  • De brændte svær: En anelse for meget varme på nogle af flæskesværene efterlod en let brændt bismag, selvom sprødheden var intakt.

Samlet vurdering: Alt i alt leverede Hotel Eydes restaurant en utrolig hyggelig, hjertevarm og mættende aften.

De få ujævnheder i tilbehøret forhindrer måske måltidet i at opnå den absolutte, fejlfrie topkarakter, men det rykker ikke ved, at det var et yderst solidt og glædeligt møde med nationalretten.

Den høje kødkvalitet og det gode humør bar aftenen hjem.

Skulle din vej falde forbi Herning på en lidt kølig tirsdag (Eller alle dage de har åbent), og flæsketrangen for alvor melder sig, kan du trygt sætte dig til bords hos Restaurant Sankt Jørgen.

Du går med garanti ikke derfra med en rumlende mave!

Videoer

Hvad mener du?

Har du også prøvet Restaurant Sankt Jørgen (Hotel Eyde)?

Din mening om Restaurant Sankt Jørgen (Hotel Eyde) betyder noget! Del din oplevelse og hjælp andre med at finde det perfekte stegt flæsk.

Vær den første bruger til at dele din oplevelse!